Chalki

Chalki

Chalki er en lille ø lidt vest for Rhodos med blot lidt over 300 indbyggere. Øen tilhører øgruppen Dodekaneserne og ligger i Ægæerhavet.

Masseturisme kendes ikke her og der er ingen hoteller. Hvis man vil holde ferie på Chalki, må man leje en lejlighed af en af de lokale. Der tilbydes dog charterrejser til Chalki, men da øen ikke har egen lufthavn, må man finde sig i en tur med færgen fra Rhodos. Det tager dog kun 1:15 time at komme over.

Øen blev først indlemmet i det græske rige i 1948 efter italiensk herredømme siden 1912.

Chalki kaldes også for Halki (på engelsk) eller Chalce.

Areal: 37 km2
Højeste punkt: 601 m o.h.