Leros

Agia Marina på Leros

Leros er beliggende mellem Patmos og Kalymnos og tilhører dermed den Dodekanesiske øgruppe.

Leros's landskab varierer mellem frodige dale mellem bløde grønne bakker, dybe bugter og smukke strande.

Hovedbyen på Leros er Agia Marina, som er nærmest sammenvokset med to andre landsbyer, Platanos og Panteli. Bybilledet domineres af små hvide huse, nyklassiske bygninger og snævre gyder. Følg du gyderne op ad bakken ender du ved ruinen af en Byzantisk borg.

Leros er mere grøn end de fleste øer i det græske øhav. De grønne bakker er dækket af eukalyptus, fyrtræer og tamarisktræer.

Leros' turisthistorie er kort, sammenlignet med de større øers. Det har gjort at øen har beholdt mere af de unikke karakteristika, kulturen og arkitekturen og ikke er spoleret af masseturismen. Leros er heller ikke så afhængig af turismen, som de fleste andre øer. Her er også liv om vinteren, da mange grækere arbejder indenfor den offentlige forvaltning på øen. Leros er, efter Kreta; det rigeste område i det græske øhav, målt på indkomst pr. indbygger.