Skopelos By

Skopelos By udsigt fra Kastro

Skopelos By er "hovedstaden" på Skopelos.

Skopelos byEn tur rundt i byen vil helt sikkert bekræfte dine forventninger til og drømme om, hvordan en ægte græsk by skal være. Små hyggelige, snoede gader med hvidkalkede huse med rødt tegl. Masser af blomster som snor sig op ad husmurene og hænger ud over altanerne. Maleriske detaljer på husene, som lige skal fotograferes. En ældre kone i sort kjole, som sidder og nyder sin græske kaffe i solen. Hendes man som står og hygger sig med naboen lidt længere henne ad gaden.

Ind i mellem en taverna, hvor de ældre sidder mænd og hygger sig over et spil skak. Hvis da den er ægte græsk. Hvis den er fyldt med turister, er maden også indrettet til turisternes smag og ikke grækernes. De ægte græske tavernaer lSkopleos bygadeigger i udkanten af byen - eller f.eks. i slutningen af havnefronten. Alle turisterne har det med samles omkring centrum.

Men vær opmærksom på, at Skopelos By er bygget på en bjergside, så det kræver god kondition og gode sko, at gå på opdagelse i byens snævre gader. Efter et par dage på øen, kommer man dog så meget ned i tempo og lærer at slappe af, så man også kan nyde turen. Man behøver jo ikke at indtage hele byen første dag.


De ældste bygninger i byen er præget af den venetianske tid. Nyere huse af, at det er en myndighedsforordning, som siger at alle nye huse skal bygges i græsk stil - hvidkalket stenbygning, rødt tegl og træ-vinduer og døre.

Byen er, som resten af øen, præget af rigtig mange kirker. Det siges at Skopelos By har 123 og hele øen 365 kirker (en til hver dag i året). Mange af dem er dog meget små og har måske kun åbent én dag om året. Den dag hvor kirkens helgen har årsdag og skal fejres.

Fra havneområdets nordvestlige ende kan det anbefales at tage turen op til ruinerne af den gamle ventianske borg. Visse steder beskrevet som en "kastro". Herfra er der en fantastisk udsigt over byen og stedet du skal tage dine billeder til minde om Skopelos. Billedet øverst er netop taget herfra.
Heroppe finder du også flere af de smukkeste kirker blandt de 123.