Tilos

Tilos Livdia

Tilos er en af de mindre øer i øgruppen Dodekaneserne i det Ægæiske hav. Øen ligger midt mellem Rhodos og Kos.

Arkæologiske fund har konstateret menneskelig beboelse på øen tilbage til 8000 f.K.

Øen blev en del af det græske rige i 1948, efter tysk besættelse under 2. verdenskrig. Mange tilianere emigrerede til USA og Australien efter 1948 og indbyggertallet faldt drastisk.

I dag lever man næsten udelukkende af turisme og antal indbyggere svinger efter kilde mellem 300 og 500. Men så lavt et tal som 60 er blevet nævnt, så de højere tal kan være husejere, som kun er på øen i turistsæsonen.

Langt de fleste bor i hovedbyen Livadhia, hvor den største havn også findes. Herfra er der færgeforbindelse til Rhodos og Kos, samt hurtigbåd til Rhodos. Hurtigbåden gør at der er en del turisme om sommeren - også fra Danmark er der charterrejser til Tilos. Ellers er det hovedsagligt engelske turister, som rejser på charter til øen.

Det indre af øen er velegnet til vandreture - både for veltrænede og mindre trænede. Guidede vandreture arrangeres af Tilos Trails - et skotsk ægtepar, som har slået sig ned på øen i 1997.

Men det er nok strandene langs kysten, som tiltrækker de fleste turister. Her er mange små bugter, hvor man kan være i fred for masseturismen og slappe af fra den stressede hverdag.
Strande findes i nærheden af Livadia, andre kan nås med lokale busser og atter andre kræver op til en times vandretur at nå til - f.eks. Lethra, Tholos og Stavros.
Der er også de skjulte perler, som kun kan nås med båd. På havnen i Lividia kan du booke plads på en badetur til en eller flere af disse strande.

En pudsig historie er, at borgmesteren på Tilos allerede i 2008 udførte en vielse af homoseksuelle. Han henviste til et hul i den græske lov og så vidt vides er der stadig stridigheder med myndighederne i Athen om dette.