Limnoupolis vandland

Limnoupolis vandland vandrutchebaner

Limnoupolis Water Park er det perfekte sted for en heldagsudflugt med børn i alle aldre, men også for voksne. Stedet ligger lidt uden for Chania og du kan køre derud med lokale busser. Hvis du rejser med et rejsebureau, er der sikkert også en arrangeret udflugtstur til vandlandet.

Det første man møder efter indgangen er et mini-supermarked, hvor man kan købe drikkevarer og mad til normale supermarkedspriser. Det er helt fint, at man på denne måde kan spare penge på de nødvendige drikkevarer og ikke behøver at hente sodavand i baren hele tiden. Om sommeren er her meget varmt, så der skal en del til.

Bemærk at det er en god ide at tage strandsko eller slippers med. Fliser og beton er så varmt, at det decideret gør ondt at gå rundt i parken. Og husk også en hatte og solcreme til både børn og voksne. Selv om der er parasoller, kan man næsten ikke undgå at få for meget sol.

Limnoupolis vandland børnepoolSom tidligere nævnt, er Limnoupolis velegnet for børn i alle aldre. Der er børnepool og vandlegeredskaber for de mindste, stejle vandrutchebaner og dybe bassiner for de store og en kanal med stille strøm, hvor de voksne med børn kan dase i en badering.

De heftige vandrutchebaner er navngivet Black Hole, Kamikazee, Triple Twist og Crazy River, som siger lidt om målgruppen. Men der er også mulighed for at tage en rolig tur på Lazy River i en dobbelt badering.

Vandlandet giver mulighed for at spise på flere forskellige junk food steder og desuden findes flere barer og snackbarer. Et godt råd er, at kigge på hvad andre spiser før du bestiller. Det er ikke alt, som er lige indbydende. En burger er f.eks. ikke helt i Burger King klasse.