Seværdigheder på Kreta

Knossos Palads Kreta

Kreta er ifølge den græske mytologi fødested for guden Zeus. Det var også her det gigantiske uhyre Minotaurus åd unge mænd og det var her Daidalos og Ikaros flygtede fra på hjemmelavede vinger. Ikaros fløj jo desværre for tæt på solen, så vingerne gik i stykker og han faldt ned og døde.

Kreta er hjem for den ældste civilisation i Europa. Mens vi i Norden var nået til et sted mellem stenalder og bronzealder, byggede minoerne paladser på Kreta.

Byggeriet af paladset Knossos blev påbegyndt, mens Danmark stadig var i stenalderen og havde sit højdepunkt omkring den danske bronzealder (1900-1600 f.Kr). Det var det mest imponerende og smukkeste byggeri i Europa på den tid.

Knossos var centrum for kulturen på Kreta helt frem til den romanske periode, hvor befolkningen vendte sig mod byen som i dag kendes som Heraklion.